Politik – hvordan?

Politisk interessevaretagelse er et luftigt begreb, der dækker over en hyppigt fremført fordom: At det, der foregår på og omkring Christiansborg er meget svært at forstå og påvirke for såkaldt ’almindelige mennesker’– og at du og din organisation ikke har en chance for at få jeres sag på dagsordenen, med mindre I hyrer nogle (meget dyre) rådgivere til at ’oversætte’ Borgen for jer.
Sandheden er, at alle – også I – kan få adgang til de danske politikere og mulighed for at fremsætte jeres synspunkter. Det kræver ikke andet end timing, forberedelse og basal viden om, hvad der motiverer den enkelte politiker.

Rådgivning om enkeltsager
Grabow Kommunikation tilbyder case-baseret rådgivning om, hvordan man påvirker en konkret sag politisk. Kortfattet, enkelt og til en rimelig timepris.

Kurser for alle
Til større organisationer eller hvis har brug for at ’kunne selv’ på længere sigt, tilbyder jeg halvdagskurset ’Politisk interessevaretagelse for begyndere og let øvede’. Her kommer vi på 4 timer rundt om alle discipliner inden for politisk lobbyisme og kommunikativ håndtering af positive og negative sager – med udgangspunkt i jeres egen situation.

Kurset fungerer optimalt for grupper på op til 12 personer, foregår hos jer, koster 25.000 kroner plus moms og kan bookes her.